Ofte stillede spørgsmål.


Her er spørgsmål og svar omkring klubben og skakspillet i almindelighed.
 
Hvad koster det at være medlem af Varde skakklub?

Pr. halve år:

  • Pensionister   Kr. 345
  • Seniorer        Kr. 375
  • Juniorer         Kr. 175
  • Medlemmer af andre skakklubber   kontingent - DSU kontingent
 
 
Hvad er korrektion?
Ikke sjældent ender en turnering med, at to eller flere spillere har lige mange point i toppen. Man kan så vælge at lade flere spillere dele 1. pladsen, eller man kan anvende korrektion for at udpege en enkelt spiller som vinder. Korrektion er altså en måde at finde en vinder på i tilfælde af pointlighed. Der findes flere korrektionssystemer:
  • Almindelig korrektion.
    Her nyder man godt af sine modstanderes point, idet man får summen af disse, bortset fra de to spillere med lavest score. Er denne pointsum, eller korrektion, større end ditto for modparten, ja så kan man retteligt føle sig som vinder af turneringen.

     

  • Middel korrektion.
    Minder lidt om almindelig korrektion bortset fra, at man her ikke nyder godt af de bedst placerede modstanderes point ligesom dårligst placerede modstanderes pointsum ignoreres. Antallet af modstandere, der ses bort fra i hvert yderområde, afhænger af antallet af runder i turneringen.

     

  • Sonneborn-Berger korrektion.
    Korrektionen for den enkelte spiller er her summen af de modstanderes pointssum, man har vundet over, sammen med halvdelen af de modstanderes pointssum, man har spillet remis med.

Sidstnævnte korrektionsmetode anvendes typisk i alle mod alle turneringer.

 
Hvilke turneringssystemer anvendes?
Skakarrangører bruger forskellige systemer til at parre modstandere. Ofte er en turneringsgruppe dog så lille, at man simpelt hen spiller alle mod alle . Kan dette ikke lade sig gøre, fx fordi der er flere spillere i en gruppe end der er spillerunder, så kan man anvende følgende principper:
  • Monrads turneringssystem.
    Her startes med at placere spillerne (eller holdene, hvis der er tale om holdskak) i en vilkårlig rækkefølge dannet ved lodtrækning. Spiller nr. 1 spiller så mod nr. 2. Efter første spillerunde dannes en ny rækkefølge baseret på spillernes pointhøst og samme princip for parring anvendes.
    Det kan gå hen og blive noget af et puslespil nogle runder inde i turneringen, fordi to spillere ikke må møde hinanden to gange. Princippet er, at hvis fx spiller nr. 1 allerede har mødt nr. 2, så skal han i stedet møde den højst placerede spiller han ikke allerede har spillet imod.

     

  • Nordisk turneringssystem.
    I Nordisk rundelægning startplaceres spillerne ikke ud fra lodtrækning, men derimod ud fra spillestyrke, typisk efter ratingtal. Før første spillerunde har alle spillere  0 point og denne store pointpulje med 0 point deles over i to halvdele, den stærkeste halvdel og den svageste halvdel (a og b). Princippet er nu at parre nr. 1 i den øverste halvdel af pointpuljen med nr. 1 i den nederste halvdel.
    Efter første runde vil der være flere pointpuljer: alle spillere med 1 point deles op i stærkeste og svageste halvdel (a og b igen) og parres indbyrdes efter ovennævnte princip.
    Inden for denne turneringsform er der ligeledes regler der forhindrer at to spillere møder hinanden to gange.

     

  • Schweizer systemet.
          Er alle mod alle -turneringer hvor man møder  modspillere på ens eget niveau, fordi grupperne opdeles efter ratingtal.